Min svigerfar gav mig det meste af sin samling af Spor 0 materiel inden han gik bort. Det var synd det bare skulle samle støv, så nu kommer det til at være grundlaget for mit første spor 0 anlæg og mit første udstillingsanlæg: Hallams Fabrikker.
Gamle brætspil som Matador er kendetegnet ved at man suser rundt og rundt i ring. Det samme kan man sige om mange modeljernbaner. Her arbejder vi for at gøre modeljernbanen til noget man kan spille sammen med sine venner.
Jeg tror John Allen var den første der definerede en måde at bygge et anlæg på som havde til formål at spille og løse opgaver. Han kaldte det Timesaver.
Senere kom et andet koncept der blev kendt som Inglenook Sidings, og det koncept som mange amerikanske anlæg, og også vores europæiske FREMO bruger, vognkort og fragtsedler, er et tredje eksempel.

Hallams Fabrikker vil kunne tilbyde opgaver baseret på Inglenook Sidings og på vognkort og fragtsedler.
Opbygning
Anlægget kommer til at bestå af 5 moduler på hver 120×60 cm og 4 baggrundsmoduler på hver 120x15cm.
Modulkasserne til de 5 moduler er byggesæt fra Pikart Models og de 4 baggrundsmoduler er hjemmesnedkererede.
Fremskridt i byggeprocessen følger
Læs med om udfordringer og fremskridt.

Skriv et svar